Massage

Jeg har siden 2001 primært praktiseret den klassiske massage – oftest kaldet fysiurgisk massage.

Mange været på briksen, fra de ældste i 80-90 års alderen til de yngste, der også lige ville prøve en lille behandling.

For nogen handler det om øget velbefindende gennem forebyggelse og behandling af fx arbejdsskader, idrætsskader, eller skader opstået i andre situationer. For andre er det fysiske og psykiske spændinger, og for andre igen udelukkende et ønske om behagelig oliemassage som ren velvære.

Fysiurgisk massage forebygger og afhjælper spændinger i musklerne. Infiltrationer løsnes op og blod- og lymfegennemstrømningen øges. Derved øger behandlingen fjernelsen af affaldsstoffer som f.eks. mælkesyre – ilt og næringsstoffer optages lettere.
Af effekter kan nævnes: afslapning, smertelindring, åbning af mikrocirkulation og afbalancering af det autonome nervesystem, varme, udspænding, smidiggørelse af arvæv og øgning af vævselasticiteten.

Massagen kan være dybtgående eller blid som healing – afhængig af ønske og situation.

En behandling kan også kan understøttes af muskulær zoneterapi – der tilbydes i kombination med massage eller som selvstændig behandling af problemstillinger i muskler, led og rygsøjle (nogle mennesker tåler ikke massage, for andre er massage bare ikke det rigtige). Som muskulær zoneterapeut vil jeg kunne se andre sammenhænge med muskulære problemer og behandle andre lidelser.

Et valg af behandler er en personlig ting, og ikke mindst skal kemien passe.
Forhåbentlig har du lyst til at prøve, om jeg kan gøre noget for dig fremover.
Jeg vil være glad for at få muligheden for at byde dig velkommen i min klinik.

Poul-Erik