En grundig individuel samtale i starten skal hjælpe med at finde årsager og se sammenhænge. Så kan vi bedst muligt foreslå det rette udvalg af “redskaber” til at få det godt eller hvert fald bedre.
Erfaring har vist, at resultatet bliver bedre, hvor klienten er motiveret til at være aktivt involveret. Det kræver af os, at hvad vi siger, giver mening, og samtidig tilpasses til den enkelte. Ikke to mennesker er ens, og derfor skal de heller ikke behandles ens – Godt for en kan være skidt for en anden.
Vi arbejder med komplementær/alternativ behandling og rådgivning, og vores tilgang er både forsknings- og erfaringsbaseret. Vi samarbejder gerne med det offentlige sundhedssystem og andre relevante behandlere.
Mere end 30 års uddannelser, kurser og praktisk erfaring bl.a. fra eget kursted har givet mange redskaber: Zoneterapi, Massage, Muskulærzoneterapi, Kostvejledning og Ernæringsterapi ud fra bl.a. Hildegard af Bingen, Ayurveda og kinesisk medicin. Endvidere Samtaleterapi, Drømmetydning, Meditation, Åndedrætsøvelser, Coaching, Spirituel Vejledning, Astrologiske analyser og Tarotkort.
Vi har tavshedspligt og erfaringer med enkeltpersoner, par og familier med såvel dansk som anden etnisk baggrund.
Forskellige forsikringsselskaber dækker i visse tilfælde behandling.